|
| |
|
| |
|
Forside Bliv medlem
Seneste opdatering: 13. april 2012 bendiks@c.dk |
Næste udstilling :
12. maj til 14. juni 2012. Karen Birgit Waagner Nielsen
AKTUELT: Nørhald Kunstforening har 25 års jubilæum i april 2012.. Det fejrer vi med en udstilling af billedhuggeren, grafikeren og maleren
Paul Madsen Cederdorff
Udstillingen er i Mellerup Fri- og Efterskoles foyer med fernisering lørdag den 14. april kl. 14 - 17. Der vil være musikunderholdning, og der serveres et let traktement. Alle er velkommen. Udstillingen vil være åben alle hverdage kl. 14 - 17 indtil den 10. maj maj.
Pressemeddelelse:
Nørhald kunstforening fejrer 25 års jubilæum i Mellerup Fri – og Efterskoles foyer lørdag den 14. april kl. 14.00. Foreningen har i den anledning gjort et kup – det er lykkedes at engagere den landskendte og internationalt anerkendte multikunstner fra Holstebro Paul Madsen Cederdorff, der i øvrigt i november 2011 har fejret sit 50 års kunstnerjubilæum. Såvel maleri som skulptur og grafik vil være repræsenteret på udstillingen. Det er en kunstner, der har utallige udstillinger bag sig, i både ind – og udland. Han har bl.a. udstillet i USA, Rusland, Italien, Island, for blot at nævne de forskellige verdenshjørner, han har været i. Det er en udadvendt, vidtfavnende kunstner ogildsjæl, der gæster Nørhald. Det er, som Ove Torp skriver (”Kunstklinikken. Dk): ”Den intellektuelle malersvend med det store truckcertifikat, håndværkeren, musikeren, maleren, grafikeren, keramikeren, politikeren og skulptøren, arrangøren af utallige udstillinger og stifteren af foreninger og kunstbegivenheder” - ja, kunne man måske tilføje: en af de største vikinger i dansk kunst. Cederdorff favner bredt - men skulpturen er en central udtryksform i hans produktion, fra mindre bronzeskulpturer med fascinerende, stiliserede menneskeskikkelser til store granit- og betonskulpturer, der bringer mindelser om oldtidens mere råt tilhuggede udtryksformer frem. Hans arbejder kan ses mange steder i Danmark, som en del af menneskers hverdag: skulpturer på torve og pladser, i rundkørsler, på gavlmalerier, plakater, og meget mere. Cederdorff har noget på hjerte – han tager os med ind i sin verden, for at få os til at reflektere og tænke efter. Det er det fundamentalt menneskelige, han søger udtrykt i sine værker. Som han selv siger som opsamling på sit virke: ”Efter leret kom bronzen, grafikken, maleriet, batikken, granitten. Men uanset hvilket materiale – var mit kunstneriske centrum hele tiden: Par, mand, kvinde, familie og manden i det høje. Skaberen Gud.” Cederdorff er altid søgende og undrende i sin kunst. Værkerne er en meddelelse fra menneske til menneske, Cederdorff siger det selv: ”Tanken om, at kunstneren skal skabe kunst med museet som endemål er absurd. Kunst er en meddelelse om noget væsentligt. Det skal naturligvis ud til de mange. Kunst skal hverken være overfladisk dekoration eller noget forbeholdt en lille elite af smagsdommere”. Poul M. Cederdorff har tidligere besøgt området – han var oplægsholder og livlig bidrager til en diskussion på Hald Skole i 2004 om, hvordan man får endnu mere gang i lokalt kulturelt arbejde. Titlen på hans oplæg var meget betegnende ”Et liv i undren” Han øste her af sin egen righoldige erfaring fra lokalområdet i Holstebro, hvor han har spillet en stor rolle i opbygningen af et rigt kunst - , kultur- og musikliv, Man kan blot nævne spillestedet ”Kielgasten” ”Skolen for eksperimental kunst”, kunstnergruppen ”Jyderne”, men remsen kunne blive meget meget længere. Lige nu er Cederdorff i gang med, i samarbejde med Strandingsmuseet i Thorsminde, at bygge en stor mindepark ved Thorsminde, til minde om Jyllandsslaget i 1916,- en granitfigur for hver af de 9000 omkomne søfolk! Nørhald kunstforening er stolt af at fejre jubilæum med et møde med en kunstner af denne karat og forventer, at rigtig mange mennesker lægger vejen forbi Mellerup Fri – og Efterskoles foyer lørdag den 14. april, hvor der også bydes på musikalsk underholdning og forfriskninger. Nørhald Kunstforening præsenterer samme dag to udendørs træskulpturer, udført af den lokale kunstner Bendiks Skov- Petersen. Skulpturerne indfrier et længe næret ønske om at opstille kunstværker, der kan fungere som blikfang og vejvisere til vores udstillingslokaler. Skulpturerne er sponsoreret af Gjerlev - Enslev Sparekasses fond. Jane Brix Nørhald Kunstforening
Sidste nyt I anledning af jubilæet har Gjerlev-Enslev Sparekasses Fond doneret to træskulpturer udført af Bendiks Skov-Petersen. Skulpturerne er opstillet på betonfundamenter med venlig assistance af Jens Degn. Den ene skulptur står ved hovedindkørslen til Efterskolen for at vise vej til udtillingerne i foyeren til Skolens nye hal. Ved indgangen til denne står den anden.
|
|
|
|