Kom til foredrag om Ovartaci

Nørhald Kunstforening arrangerer et spændende foredrag om outsider-kunstneren Ovartaci, der blandt andet også var psykiatrisk patient størstedelen af sit liv.

Det er cand. mag. og forfatter Anne Valbjørn Odgaard fortæller om kunstneren Louis Marcussen (1894-1985), der kaldte sig Ovartaci. Han tilbragte i alt 56 år af sit liv som psykiatrisk patient, og skabte undervejs banebrydende kunst – en kunst som først inden for de seneste fem år rigtigt er ved at blive opdaget.

Ovartaci mente, at der ligesom der var overlæger på hospitalet, også burde være en overtosse, og at det var ham selv Kunstneren har en opsigtsvækkende skæbnefortælling, der blandt andet favner en rejse på seks år til Argentina som ung, hvor han befandt sig blandt oprindelige folk i junglen, mentale rejser tilbage til tidligere liv i Egypten, Kina og Indien samt et kønsskifte. Altsammen kan man se nøje afspejlet i kunsten. Han udfoldede sig i mange forskellige kunstudtryk og var tillige interesseret i filosofi og religion og var buddhist. 

I 2024 udkom Anne Valbjørn Odgaards store værk: Ovartaci. Vild, visionær, verdenskunstner. Bogen er en bred introduktion til mennesket og kunstneren Ovartaci, der gennem en række nedslag undersøger vigtige temaer og tilgange til værkerne.

Interessen for Ovartaci er i disse år stigende, og kunsten synes mere relevant end nogensinde. Den taler tydeligt ind i vores nutid, hvor køn, identitet og vilkår i psykiatrien fylder i den offentlige debat. Kom og hør farverige fortællinger om denne særlige personlighed, krydret med et bagtæppe af udvalgte Ovartaci-værker.

Foredraget finder sted i Ommersyssel Østre Kirkecenter, Tønagervej 11, 8983 Gjerlev J onsdag den 23. september kl. 19. Det er gratis for medlemmer af foreningen, mens prisen er 50 kr. for øvrige. Tilmelding til Marianne på sms 20900922 og betaling på MobilePay 7487RE senest 16. september.

Foredraget er sponsoreret af: